Q&A session om Vejledning til kommuner og leverandører om brug af Støttesystemerne

Tirsdag d. 4. juni inviterede KOMBIT leverandørerne indenfor til en Q&A session omhandlende de fælleskommunale Støttesystemer.

Det overordnede formål med mødet i dag var, at give leverandørerne et indgående kendskab til rammerne for at levere deres løsninger til kommunerne. Formålet var ligeledes at inddrage konsulenter, der bistår kommunerne med udarbejdelse af udbudsmateriale, i Vejledningen til kommunerne samt den videre proces. Samtidig ønskede KOMBIT at få feedback fra leverandørerne på de udkast til vejledninger, der er offentliggjort og indgå i dialog omkring, hvordan vi eliminerer usikkerheder om snitflader til Støttesystemerne.

Inddragelse og løbende dialog

KOMBIT ønsker løbende at drøfte og evaluere materialet med leverandører, konsulenter og kommuner. Det forventer vi at gøre igennem løbende at afholde workshops, Q&A sessioner, sende spørgeskemaundersøgelser ud ol.

Næste milepæl for Vejledningen til kommunerne er medio juni, hvor den publiceres i Drejebogen for Monopolbrud. Inden da evalueres dagens input og relevante punkter tilføjes eller justeres.

KOMBIT informerer løbende på hjemmesiden, hvornår vi igen forventer at opdatere Vejledningerne. Alle er dog velkommen til at indsende kommentarer.

Download dagens præsentation her.